Psykoterapi

Det er ikke en skam at have et problem. Det er en skam ikke at gøre noget ved det.

Når noget går i stykker

  Det kan være smerteligt og have ulykkelige konsekvenser at give slip på noget af sit liv, eller slippe sin partner, fordi relationen er gået i stykker. At blive klogere og mærke sig selv og hinanden er en vigtig forudsætning for, at vi kan udvikle os og blive mere hele som menneske. Ingen mennesker ønsker lidelse i livet, derimod lever vi efter at opnå kærlighed, tryghed og glæde. Når dette ikke lykkes, kan det blandt andet skyldes, at vores fortid indhenter os eller stærke overbevisninger “står i vejen” for at se andre muligheder.

Metaforisk kan det opleves ligesom at fare vild i vores eget landkort. Vores indre GPS hjælper os ikke med at finde vej. Hvis vi ydermere er en dårlig chauffør, er risikoen for at fare vild i livet større. Vi kan blive ængstelige og miste modet. Jeg kan hjælpe dig med enten at læse dit landkort på en anden måde, lære din indre følelses GPS bedre at kende eller støtte dig i at blive en bedre chauffør.   

Hvad er psykoterapi?

Der  er mange forskellige terapeutiske retninger med lige så mange forskellige metoder og teoretiske tilgange. Generelt er psykoterapi er en særlig samtaleform, hvor vi i fællesskab undersøger de problemstillinger, der kan være årsag til at du, din partner eller din familien søger professionel hjælp. Når vi oplever rådvildhed, følelsen af meningsløshed, kan det at tale med familie, venner og kollegaer måske ikke være tilstrækkelig til at give os psykiske lindring og forståelse.

Det kan være en hjælp at tale med en professionel samtalepartner, som kan rumme de meget stærke følelser, som ofte er i spil. I et fortroligt rum med tavshedspligt, kan jeg stille de spørgsmål ingen af dine eller jeres relationer tør, kan eller vil stille, og jeg kan måske se sammenhænge du ikke selv kan få øje på. 

At starte i terapi

Det er helt naturligt, at det kan være svært at komme i gang med et psykoterapeutisk forløb. Sommetider kan der være uvisheder, som gør, at det at komme igang trækker ud.

Jeg vil her give en kort beskrivelse af områder, som måske er rart for dig at have kendskab til, fordi det er vigtigt, at du finder den rette psykoterapeut til netop din terapeutiske rejse.

Inden den første samtale hos mig, kan der ofte være mange tanker, nervøsitet eller fordomme over, hvad terapi egentlig er. Lad mig slå fast med det samme, at fordi du går i terapi, er du ikke psykisk syg og du er den eneste, der ved, hvordan det er at være dig i dit liv med dine følelser og oplevelser.

Det kan være en hjælp at tale med en professionel samtalepartner, som kan rumme de meget stærke følelser, som ofte er i spil. I et fortroligt rum med tavshedspligt, kan jeg stille de spørgsmål ingen af dine eller jeres relationer tør eller vil stille, og jeg kan måske se sammenhænge du eller I ikke selv kan få øje på.

 

Virker psykoterapi?

Følende er uddrag fra psykiatrifondens hjemmeside.

Vi ved, at psykoterapi virker. Det er dokumenteret i mange videnskabelige undersøgelser. For eksempel ved man, at den gennemsnitlige patient efter endt psykoterapi klarer sig bedre end 80% af dem, der ikke har fået psykoterapi, og de sidste 20% vil ikke få det bedre end dem, der ikke har været i terapi. Det er et godt resultat sammenlignet med det udbytte, man får ved behandling med medicin (psykofarmaka).

I dag er der god dokumentation for, at psykoterapi betaler sig i forhold til medicinsk behandling ved en række tilstande som fx angst, lettere depressioner og personlighedsforstyrrelser. Selvom det her og nu kan være dyrere at tilbyde psykoterapi end medicinsk behandling, er det på længere sigt billigere, fordi udbyttet af psykoterapi varer ved. Udbyttet af medicinsk behandling kræver, at man bliver ved med at tage medicinen og dermed fortsat bruger penge på behandlingen.

Hvilken terapi virker for hvem?

Når vi nu ved, at psykoterapi virker, så er spørgsmålet, hvilken type terapi der virker bedst og for hvem? Det er oplagt at prøve at finde ud af, hvilken terapiform der er den bedste ved at teste de forskellige former i forhold til hinanden. Det er imidlertid ikke så let. Dels fordi det er uklart, hvad man skal måle på, dels fordi psykoterapi også består af en række komplekse forhold, som man ikke umiddelbart kan måle og veje, fx kvaliteten af kontakten til terapeuten. Desuden ved vi, at udbyttet af psykoterapi både afhænger af faktorer, der er specifikke for en given terapiform, og af såkaldte nonspecifikke faktorer, der er fælles for alle typer psykoterapi.

Denne diskussion deler psykoterapiforskere i to lejre, nemlig dem, der mener, at effekten af psykoterapi primært består af de nonspecifikke faktorer, der er fælles for alle terapiformer (fx relationen til terapeuten), og dem, der mener, at udbytte af psykoterapi handler om nogle bestemte teknikker, som adskiller den ene psykoterapiretning fra den anden (fx eksponering eller tolkninger).

Virksomme faktorer i psykoterapi

I 1992 blev der nedsat en arbejdsgruppe under den amerikanske psykologforening, som skulle undersøge og vurdere effekten af forskellige former for psykoterapi. Gruppen har udarbejdet en liste over terapiformer til specifikke psykiske sygdomme, hvor der er dokumenteret effekt (kaldet validerede terapiformer).

Denne liste er blevet kritiseret for kun at fokusere på de terapeutiske teknikker uden at tage hensyn til, at psykoterapi er en proces, der også er båret af et følelsesmæssigt bånd mellem patient og terapeut. For at undersøge udbyttet af den terapeutiske relation nedsatte den amerikanske psykologforening en ny arbejdsgruppe, der skulle undersøge, hvilke faktorer i den terapeutiske relation, der har positiv indflydelse. Man fandt frem til følgende:

Sådan foregår terapi

Den terapeutiske alliance – kvaliteten af forholdet mellem terapeut og klient.

Gruppesammenholdet – den positive tiltrækning mellem deltagerne og i forhold til terapeuten i gruppeterapi.

Empati – terapeutens evne til indfølende at forstå klientens oplevelser.

Samarbejde og enighed om målsætning – at klient og terapeut er enige om at arbejde med særlige terapeutiske metoder hen mod nogle mål, som er meningsfulde for dem begge.

Hvad kan du få hjælp til hos mig?

Ingen mennesker går igennem livet uden at opleve krise eller sorg. Det er et uundgåeligt menneskeligt grundvilkår. Nogle af de typiske arbejdsområder jeg møder i min praksis er:

Livskriser

Livskriser er typisk overgange fra et livs afsnit til et andet. Det kan f.eks. være at blive forældre eller når børnene flytter hjemmefra. At påbegynde den 3. alder hvor arbejdslivet slutter, og for nogle mennesker skal finde en ny identitet. Livskriser kan også opleves som, at ens liv ikke fungerer eller hænger sammen, og følelsen af ensom. Livskriser er ofte stærke eksistentielle kriser med temaer som døden, meningsløsheden, friheden og aleneheden. Mange bliver først bevidst om disse livsvilkår, når man oplever krise i livet. Du behøver ikke at være alene med disse oplevelser!

Sorg

Sorg er forbundet med et tab. Sorgen ærer tabet og viser os dets betydning. Det kan være et tab af et betydningsfuldt menneske, et job, at flytte eller tab af et godt helbred eller fysisk formåen. Det er meget smertelig at være i sorg, og det kan være lige så smertelig at være tæt på et menneske i sorg.

Angst

Angst er et af menneskets grundfølelser. Angst kan gøre det uoverskueligt at passe sin skole, studie, job eller at mødes med andre mennesker. Angst kan sætte sig i kroppen således personen kan opleve at fejle noget. Angst kan forstås som en overlevelsesmekanisme, der sætter kroppen i alarmberedskab, når der er fare på færde.

Smertefulde oplevelser fra fortiden

Smertefulde oplevelser fra fortiden Måske har du oplevet en barndom, hvor de basale behov blev dækket, og generelt så alt pænt ud på overfladen? Men ”den følelsesmæssige næring” var fraværende, mangelfuld eller ikke til at regne med? Så er det helt naturligt, hvis du slås med problemer som tomhed, indre uro, tristhed eller lavt selvværd, angst eller gentagne problemer i nære relationer. Svigt i opvæksten kan være mindre tydeligt for omgivelserne og måske endda også for dig selv, og kan give førnævnte problemer eller indre oplevelser i voksenlivet.                Vores barndomsoplevelser kan trække dybe spor helt op i voksenlivet, uden vi helt er klar over det.

Chock

Chock Hvis vi bliver ramt af et chok, hvor vi føler os truet på livet, vores kropslige integritet, eller hvis vi oplever at være vidne til voldsomme oplevelser, så er der risiko for at vi får traumer. Oplevelserne kan komme til at påvirke vores daglige liv i mere eller mindre grad. Det gælder både hændelser, som er af nyere tid og også oplevelser fra tidligt i livet. Traumer efterlader sig dybe spor i vores krop og psyke.

Lavt selvværd/selvtillid

Lavt selvværd/selvtillid grundlægges ofte gennem barndommen. I Lars J. Sørensens meget inspirerende bog Skam – medfødt og tillært beskriver han, hvordan: “Selvværd er: ”(…) en følelse og en indre tilstand, der fortæller, hvor værdifuldt et menneske kan opfatte sig selv som. Hvorimod selvtillid langt oftere vedrører det ydre iagttagelige og afhænger af, hvor vigtige og værdifulde forandringer i verden ens handlinger kan afstedkomme.” At kompensere mod dårligt selvværd, viser sig ofte i større præstationer, at være perfekt eller målrettet, og personen opnår dermed anerkendelsen, man ikke fik som barn – for den man var og ikke for det man gjorde.

Psykoterapeuter og psykologer

Psykologistudiet er en teoretisk uddannelse, hvilket betyder, at den færdigt uddannede psykolog ingen erfaring har med, hvordan det er at være klient.

For at blive optaget på et psykoterapeutisk uddannelses institut, er kravet at ansøgeren er minimum 25 år og har en lang til mellemlang uddannelse, inden for de humanistiske fag, samt erhvervserfaring. Det vil sige sygeplejerske, lærer, pædagog, præst, socialrådgiver eller læge. Den studerende betaler selv sin uddannelse, nogle får den betalt af arbejdspladsen.

Der er under uddannelsen til psykoterapeut krav om egen terapi og supervision. Supervision under uddannelsen hjælper den studerende med at få hjælp til at udvide sin bevidsthed, bruge både tanker og følelser og dermed skaffe sig nye handlemåder eller få de gamle bekræftet. Herudover kommer naturligvis mange timers teori, kravet om egen terapi er af den simple årsag, at ”man  skal have været der selv” for bedre at kunne hjælpe andre. Herved lærer psykoterapeuten selv, hvor svært det kan være at bede om hjælp af en udeforstående og åbne op over for andre, når man er sårbar.

Allerede tidligt i uddannelsen er der krav om, at den studerende skal arbejde med egne klienter, under supervision af en underviser på studiestedet, samt under direkte supervision på studiestedet.

Med andre ord er psykologen teoretiker – og psykoterapeuten praktiserende teoretiker og har dermed allerede næsten 4 års erfaring, både på egen krop og med klienter, når uddannelsen er færdig.

En veluddannet psykoterapeut er i regelmæssig supervision og egen terapi hos erfarne kollegaer, hvorved den faglige kvalitet af samtalerne sikres.
Regelmæssig efteruddannelse sikrer, at den nyeste kendte viden indenfor det psykologiske forsknings  udviklingsområder, kommer klienten til gode.
”Blå stemplet” for psykoterapeuten er, optagelsen i Dansk Psykoterapeut Forening.

At psykoterapeuten har MPF efter sin titel, er beskyttet for medlemmerne. Der er omfattende optagelses og dokumentations krav for psykoterapeutens uddannelser.
Der er en landsdækkende medlemsliste på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside – www.psykoterapeutforeningen.dk, samt en kort beskrivelse af vedkommendes kerneområder.

For at en psykolog – eller- psykiater, kan kalde sig psykoterapeut. Skal vedkommende have en psykoterapeutisk efteruddannelse.

Desværre er psykoterapeut stadig en ubeskyttet titel. Hvis psykoterapeuten er certificeret og medlem af Dansk Psykoterapeutisk Forening, som stiller strenge krav til deres medlemmer, går du ikke galt i byen, når du er på udkig efter en erfaren terapeut.En veluddannet psykoterapeut er den person, der stiller de spørgsmål ingen andre gør/tør samt en person som kan se sammenhæng, man ikke selv kan få øje på.